Hvid Anemone keramikvase

1.100,00 kr.

Unik, håndlavet hvid anemone keramikvase i porcelæn. Med modellerede ben, udskårne kronblade og draperede strimler. 18 cm høj og skabt på værkstedet i Aarhus.

- +

Hvid anemone keramikvase

En del af en serie, hvor jeg arbejder med struktur, form og bevægelse inspireret af de tidlige forårsblomster. Vasen står smukt i sig selv som en lille skulptur, men er også fin med en lille buket.

Vasen er drejet i porcelænsler på drejeskiven, og derefter har jeg modelleret benene på i hånden, så den løftes let fra bordet på en måde der skaber et udtryk af liv og lethed. Kronbladene er skåret frem ét for ét, så hver vase får sit helt eget udtryk, ingen blade falder præcis ens. Det er netop det, der giver serien sit botaniske, levende udtryk.

De lange, fine strimler på siden af vasen er drejet separat og herefter draperet på formen. Det giver et lagdelt, tekstilt udtryk, som både tilfører bevægelse og dybde. Samspillet mellem de udskårne kronblade, de modellerede ben og de draperede strimler gør vasen til et lille stykke skulpturelt kunsthåndværk.

Vasen måler 18 cm i højden og er lavet i stærkt porcelænsler, som brændes højt og giver en holdbar, lys og let overflade. Hele processen foregår på mit værksted i Jægergårdsgade i Aarhus, hvor jeg drejer, skærer, modellerer og glasérer hver eneste vase i hånden. Derfor er alle vaser unikke – den vase du ser på billederne, er den præcise vase du modtager.

Bytteregler

Hvad enten du køber keramikken her på hjemmesiden eller i butikken i Jægergårdsgade, Aarhus, kan det byttes inden for en måned. Hvis kvitteringen er med, kan du få pengene igen.

Farve

Anmeldelser

Der er endnu ikke nogle anmeldelser.

Vær den første til at anmelde “Hvid Anemone keramikvase”

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Indkøbskurv
Scroll to Top