Sødalsbakke vase, håndlavet keramikkunst
Sødalsbakke vasen er inspireret af Sødalen ved Lemvig – mine barndoms kælkebakker og køernes trædestier, som for mig symboliserer sommer og frihed. Vasen er designet til at fremhæve en enkelt eller to blomster, men flere sammen danner et smukt “landskab” på bordet.
Vasen er hånddrejet på drejeskiven, og i processen har jeg arbejdet mindre kontrolleret end normalt. Fokus har været på punktet mellem kontrol og kollaps. Hvilket giver vasen et organisk og levende udtryk. Efter drejning er formerne trukket lange, drejerrillerne forstærket, og der er påsat en ny bund for at skabe den aflange form. Hver vase er unik og udstråler både bevægelse og lethed.
Sødalsbakke vasen måler 45 cm i længden og passer perfekt til små stilke eller enkelte blomster, men kan også placeres sammen med flere vaser for at skabe et dekorativt landskab på bordet. Den levende form og de markante drejerriller gør hver vase til et kunstværk, som samtidig er funktionelt og dekorativt.
Kombiner denne vase med vores håndlavede keramikfade, skåle og kopper for et sammenhængende, personligt keramikudtryk i hjemmet. Serien giver mulighed for at lege med proportioner, form og farver, hvilket skaber en unik visuel oplevelse.
Bytteregler
Hvad enten du køber keramikken her på hjemmesiden eller i butikken i Jægergårdsgade, Aarhus, kan den byttes inden for en måned. Med kvittering kan du få pengene igen.





Anmeldelser
Der er endnu ikke nogle anmeldelser.